Brohuset arrangerer ikke guidede ture, men henviser til en af mulighederne i listen herunder.

Bornholms Middelaldercenter

Bornholms Middelaldercenter tilbyder en række forskelligartede ture med formidlere i middelalderdragt, der fortæller om borgens historier, der indeholder både prinsesser, landsforrædere i fængsel, sjældne lægeplanter og store slag.

 

Fra påskeferie til efterårsferie har Bornholms Middelaldercenter et fast udvalg af guidede ture. I højsæsonen er der daglige ture, mens der i hverdagsuger er ture på udvalgte dage.

 

Hjemmeside: bornholmsmiddelaldercenter.dk

Jens Ole Fassel

En nattur på Hammershus er en oplevelse for livet, hvor du kan høre om livet på slottet, hvordan man levede, boede, spiste og drak.

 

Turene starter i skumringen, hvor gæsterne bliver budt velkommen og får udleveret en petroleumslampe, samt en lang og indførende historie om Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt. Undervejs vil borgen blive brændt af med kraftig rødt bengalsk ild.

 

Turene bliver annonceret i “Denne uges Bornholm”

 

Hjemmeside: hammershusnatture.dk

Søren P. Sillehoved

Nyd borgen fra et smukt udsigtspunkt og hør om Bornholms historie gennem middelalderen og livet på borgen. Om krig og angreb, våben og forsvar. Hvor sov soldaterne, hvad spiste de, og hvorfor drak de så meget øl. Der fortælles om gamle lægeplanter – de levende fortidsminder. Ved de gamle mure vises de skjulte symboler og nogle små troldehoveder i murene.

 

En sjov og underholdende tur for hele familien.

 

Hjemmeside: naturvandring.dk

Niels-Jørn Jensen

Niels-Jørn Jensen er en engageret og vidende lokalguide, der formidler mere end 5.000 års historie, tro og overtro fra det nordlige Bornholm. Niels-Jørn har boet på Bornholm hele sit liv og på Hammeren Fyr med udsigt til Hammershus siden 2010.

 

Oplev den historiske Hammerknude med dine venner, familie, skole eller virksomhed. Med udgangspunkt i jeres ønsker og interesser tilrettelægges en tur der med garanti vil byde på fantastiske udsigter, barsk natur og spændende historie.

 

Hjemmeside: hammerfyr.dk

Selvguidede ture

Useeum

Denne interaktive guide tager børn og barnlige sjæle med på et hæsblæsende eventyr hvor man skal forsøge at stoppe skurken Heidenreich i at stjæle en værdifuld skat på borgen.

 

Du kan kun stoppe ham, hvis du kan løse hans drilske gåder, der fører dig på en sjov og lærerig skattejagt på Hammershus

 

Du finder spillet i Useeum-appen. Det koster 45 kr., men du kan selvfølgelig prøve det gratis.

 

Hjemmeside: useeum.com

Guidebøger

I Brohusets shop finder du også et udvalg af guidebøger og hæfter der kan gøre din tur på Hammershus endnu bedre.

 

Vi sælgere blandet andet Hammereshus guiden hvor du bliver rustet til at gå på opdagelse i Nordeuropas største borgruin. Hæftets første del fortæller den dramatiske historie om Hammershus fra borgen blev anlagt i højmiddelalderen til nutidens restaureringer.

 

En historie om magtkampe mellem kirke og krone, tyske og svenske erobreres belejringer og nervepirrende flugtforsøg. Anden del er en guide, der tager dig med på en vandring gennem forborgene og de indre ringmure til centralborgen.

 

Undervejs bliver du klogere på tårne, kanonbatterier, lagerbygninger, stalde, kapeller og bryggerier.

Disclaimer: Brohuset formidler udelukkende kontakten til guider og virksomheder. Vi er således ikke ansvarlige for aflyste ture, billetsalg eller andet i forbindelse med turene.

 

Er du selv guide eller har du rettelser, kan du kontakte kontakt@brohusethammershus.dk