Praktisk Information

Her har vi samlet praktisk information om Brohuset og Hammershus, som kan være med til at gøre dit besøg endnu bedre.

Gangbesværede, kørestole og barnevogne

Der er gode adgangsforhold for alle på de anlagte stier til Brohuset. Selve Brohuset er i et plan uden niveauinddeling. De resterende arealer på og omkring Hammershus kan være vanskelige at forcere, da underlaget er ujævnt. Stierne i hele området er kuperede, stejle og ujævne og kan være udfordrende for kørestole, barnevogne eller lign. Der er handicapparkering (P2) ved den mindre busparkeringsplads foran Brohuset.

Hunde og kæledyr

Hunde og kæledyr skal til enhver tid føres i snor på og ved Hammershus. Der er skraldespande ved Brohuset, hvor vi henstiller til at eventuelle efterladenskaber afleveres. I Brohuset er gennemgang med hund og kæledyr kun tilladt, hvis man ikke tager ophold i hall, butik, restaurant eller udstillingen pga hygiejne. Servicehunde er undtaget.

Toiletforhold

Der forefindes toiletter i Brohuset, som er tilgængelige i hele åbningstiden. Her er der også handicaptoilet og mulighed for bleskift med mere. Toiletterne er gratis at benytte for alle besøgende. 

Arrangementer på Hammershus

Alle henvendelser vedrørende aktiviteter(fx koncerter, vielser og andet) på Hammershus skal rettes til Naturstyrelsen Bornholm. Find kontaktinfo her: https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/bornholm/

Parkering

Der opkræves 30 kr. for 6 timers parkering og der er plads til ca. 300 biler. Man skal betale for parkering fra lørdagen før Palmesøndag til og med efterårsferien. Det er gratis at parkere uden for denne periode. Indtægterne fra parkeringen betaler for den løbende restaurering af ruinen, driften af besøgscenteret og sikrer, at det er gratis at se udstillingen.

Har du klager eller spørgsmål skal du dig henvende dig til ParkZone, som driver betalingsparkeringen på telefon +45 70 25 26 96. Du kan finde mere info om kontrolafgifter og kontaktinfo på: parkzone.dk/kontakt

Der kan parkeres gratis på p-pladserne ved Hammersholm/Moseløkken, ved Opalsøen og ved Hammerhavn. Den mindre busparkeringsplads (P2) er kun for busser og handicapparkering, som er gratis.

El-bil

Der mulighed for at lade elbilen op, når man besøger Hammershus. Det er Bornholms Regionskommune, som med tilskud fra EU-projektet CAR der har opsat en 22kW ladestander med 2 stik.

Standerne drives af FDM/Spirii og spørgsmål angående standerne skal rettes til udbyderen.

Prisen for at lade sin elbil via FDM/Spirii bliver 3,25 kr. pr. kWh, og med rooming fra andre, såsom plugsufing/newmotion, ligger prisen på 3,58 kr. pr kWh. (priserne er 2020-priser).

Gæster

Selvom Brohusets besøgstal afhænger af vejret, er der alligevel et par tommelfingerregler, du kan planlægge dit besøg efter. I højsæsonen er der f.eks. normalt færrest gæster på lørdage eller hverdage mellem 9:00 og 10:00 og igen sidst på dagen mellem 16:00 og 17:00. I for- og eftersæsonen er almindelige hverdage de mindst besøgte.

Det ikke tilladt at færdes på borgruinens mure.

Udstillingen

Udstillingen er etableret af Naturstyrelsen i samarbejde med Museum Sydøstdanmark og giver et indblik i fortællingen om Den Forhadte Borg.

 

Tidslinjen på væggen tager dig igennem historien fra den første sten blev lagt og frem til fredningen i 1822. Der er også en række touchscreens, og en animation baseret på omfattende 3D-scanninger, der giver et bud på, hvordan fæstningsværket så ud i sin storhedstid.

 

Udstillingens åbningstider følger shoppens.